Bemærkninger om” livskvalitet “

den bedste måde at nærme sig måling af livskvalitet på er at måle, i hvilket omfang folks ‘lykkekrav’ er opfyldt – dvs.de krav, der er en nødvendig (skønt ikke tilstrækkelig) betingelse for nogens lykke – dem ‘uden hvilke intet medlem af den menneskelige race kan være lykkelig.’

– McCall, S.: 1975,’ livskvalitet’, forskning i sociale indikatorer 2, s. 229-248

Hvad er kvalitet? Det kan defineres som subjektivt velvære. Anerkendelse af subjektiviteten af KOL er en nøgle til at forstå denne konstruktion. Det afspejler forskellen, kløften mellem en persons håb og forventninger og deres nuværende oplevelse. Menneskelig tilpasning er sådan, at livsforventningerne normalt justeres for at ligge inden for det, som individet opfatter som muligt. Dette gør det muligt for mennesker, der har vanskelige livsforhold, at opretholde en rimelig kvalitet.

– Janssen livskvalitet studier

livskvalitet er bundet til opfattelsen af ‘mening’. Søgen efter mening er central for den menneskelige tilstand, og vi bringes i kontakt med en følelse af mening, når vi reflekterer over det,som vi har skabt, elsket, troet på eller efterladt som en arv.

– Frankl VE. Menneskets søgen efter mening. Pocket Books, 1963.

vores definition af livskvalitet er: i hvilken grad en person nyder de vigtige muligheder i sit liv. Muligheder skyldes de muligheder og begrænsninger, som hver person har i sit liv, og afspejler samspillet mellem personlige og miljømæssige faktorer. Nydelse har to komponenter: oplevelsen af tilfredshed og besiddelse eller opnåelse af nogle karakteristika, som illustreret af udtrykket: “hun nyder godt helbred.”Tre store livsdomæner identificeres: at være, høre til og blive. Konceptualiseringen af at være, høre til og blive som domæner for livskvalitet blev udviklet ud fra forskellige forfatteres indsigt.

Being-domænet inkluderer de grundlæggende aspekter af” hvem man er ” og har tre underdomæner. Fysisk væren inkluderer aspekter af fysisk sundhed,personlig hygiejne, ernæring, motion, pleje,tøj, og fysisk udseende. Psykologiskvære omfatter personens psykiske sundhed og tilpasning, kognitioner, følelser ogevalueringer vedrørende selvet og selvkontrol.Åndeligt væsen afspejler personlige værdier, personligeadfærdsstandarder og åndelig overbevisning, som måske eller måske ikke er forbundet med organiseredereligioner. tilhørsforhold inkluderer personens pasform med hans/hendemiljøer og har også tre underdomæner.Fysisk tilhørsforhold defineres som de forbindelser, personen har med sine fysiske omgivelser, såsom hjem, arbejdsplads, kvarter, skole og samfund. Social tilhørsforhold inkluderer forbindelser med sociale miljøer og inkluderer følelsen af accept fra intime andre, familie, venner,kolleger, og kvarter og samfund.Fællesskabets tilhørsforhold repræsenterer adgang til ressourcer, der normalt er tilgængelige for Fællesskabets medlemmer, såsom passende indkomst, sundheds-og Sociale tjenester, beskæftigelse, uddannelses-og erhvervsprogrammer og samfundsaktiviteter. Becoming refererer til de målbevidste aktiviteterudført for at nå personlige mål, håb ogønsker. Praktisk bliver beskriver dag-til-daghandlinger såsom huslige aktiviteter, betalt arbejde,skole eller frivillige aktiviteter, og at se til sundhedeller sociale behov. Fritid bliver omfatteraktiviteter, der fremmer afslapning og stressreduktion. Disse inkluderer kortspil, gåture i kvarteret og familiebesøg eller længerevarende aktiviteter såsom ferier eller helligdage.Vækst ved at blive aktiviteter fremmer forbedring eller vedligeholdelse af viden og færdigheder.

– livskvalitet Forskningsenhed, University of Toronto

B
E
L
O
N
g
I
N
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G

b
E
C
O
m
I
N
G

B
E
I
N
g
fysisk væsen
  • at være fysisk i stand til at komme rundt.
  • min ernæring og den mad, jeg spiser.
psykologisk væsen
  • at være fri for bekymring og stress.
  • det humør, jeg normalt er i.
åndeligt væsen
  • at have håb for fremtiden.
  • mine egne ideer om rigtigt og forkert.
fysisk tilhørsforhold
  • huset eller lejligheden jeg bor i.
  • det kvarter, jeg bor i.
social tilhørsforhold
  • at være tæt på mennesker i min familie.
  • at have en ægtefælle eller speciel person.
fællesskab tilhørende
  • at kunne få professionelle tjenester (medicinsk, social osv.)
  • at have nok penge.
praktisk bliver
  • gør ting omkring mit hus.
  • arbejder på et job eller går i skole.
fritid bliver
  • udendørs aktiviteter (gåture, cykling osv.)
  • indendørs aktiviteter (TV, cykling osv.)
vækst bliver
  • forbedring af min fysiske sundhed og fitness.
  • at kunne klare ændringer i mit liv.

– livskvalitet Forskningsenhed, University of Toronto

i livskvalitet forskning man skelner ofte mellem den subjektive og objektive livskvalitet. Subjektiv livskvalitet handler om at føle sig godt og være tilfredsmed ting generelt. Objektiv livskvalitet handler om at opfylde de samfundsmæssige og kulturelle krav til materiel velstand, social status og fysisk velvære.

– livskvalitet Forskningscenter, Danmark

tilgangen til måling af livskvalitet stammer fra den holdning, at der er en række domæner af levende. Hvert domæne bidrager til ens samlede vurdering af livskvaliteten. Domænerne inkluderer familie og venner, arbejde, kvarter (husly), samfund, sundhed, uddannelse og åndelig.

livskvalitet systemmodel

– University of Oklahoma School of socialt arbejde

byen Vancouver måler KVOL ved hjælp af følgende indikatorer EF-lande, EF-lande, EF-lande, EF-lande. UNDP har udgivet det årlige menneskelige udviklingsindeks (HDI) for lande rundt om i verdend. Den undersøger sundhed, uddannelse og rigdom for hver nations borgere ved at måle:

  • forventet levealder
  • uddannelsesmæssig præstation-voksenfærdighed plus kombineret primær, sekundær og tertiær tilmelding; og
  • levestandard-realt BNP pr.indbygger baseret på PPP-valutakurser.

– Human Development Report, UNDP, 1997

Der er i det væsentlige to perspektiver taget i forskning i livskvalitet: sociale indikatorer forskning, der tager højde for elitenes vurdering af, hvad folket har brug for, og konventionel forskning i livskvalitet, der studerer, hvad folk ønsker, for at forbedre deres livskvalitet.

– livskvalitet, Ramkrishna Mukherjee, Sage Publications, 1989.formålet med kvalitetsindekset er at tilvejebringe et redskab til samfundsudvikling, der kan bruges til at overvåge nøgleindikatorer, der omfatter de sociale, sundhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske dimensioner af livskvaliteten i samfundet. Den kan bruges til at kommentere ofte om centrale spørgsmål, der påvirker mennesker og bidrage til den offentlige debat om, hvordan man kan forbedre livskvaliteten i samfundet. Den har til formål at overvåge forhold, der påvirker menneskers leve-og arbejdsvilkår, og at fokusere Fællesskabets indsats på måder, hvorpå man kan forbedre sundheden. Social: børn i pleje af Børnehjælpsforeninger; socialhjælpsmodtagere; ventelister til offentlige boliger osv.

  • sundhed: babyer med lav fødselsvægt; ældre venter på placeringi langtidsplejefaciliteter; selvmordsrater osv.
  • økonomisk: antal arbejdsløse; antal mennesker, der arbejder; konkurser osv.
  • miljø: timer med moderat / dårlig luftkvalitet; miljøudslip; tons omdirigeret fra deponering til blå kasser osv.livskvalitet er et produkt af samspillet mellem sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og miljømæssige forhold, der påvirker den menneskelige og sociale udvikling.

    Ontario Social Development Council, 1997

    hvordan sammenligner vi med ‘levestandard’? Levestandard er et mål for mængden og kvaliteten af varer og tjenester, der er tilgængelige for mennesker. Det måler aspekter som BNP pr.indbygger, forventet levetid, fødsler/1000, børnedødelighed/1000, læger/1000, biler/1000, TV/1000, telefoner/1000, Læsefærdighedsniveauer, %BNP brugt på uddannelse, %BNP brugt på sundhed, biografbesøg, aviscirkulation, fertilitetsrate, tæthed, Befolkning pr. bolig osv. Livskvalitet er et produkt af samspillet mellem sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og miljømæssige forhold, der påvirker menneskelig og social udvikling.



  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.