Fosforfilter

forbindelserne af fosfor og ilt. P4O, P4O 2 (P2O), p2o6 (PO3), p4o6 (P2O3), p4o6 (P2O3), P4O 10 (P2O5) og P2O5 (P2O5) n. de vigtigste er fosforanhydrid, fosforanhydrid og fosfortetroksid.

Fosforanhydrid, P4O10 (P2O5), er et usædvanligt hygroskopisk hvidt pulver, der er tilbøjeligt til polymorfisme. (Det nøjagtige antal ændringer er ikke fastlagt.) I P4O10 er fosforatomet omgivet af fire iltatomer (tetrahedral struktur), hvoraf tre tjener som hjørnerne af tre tilstødende PO4 tetraeder, der danner P—O—P-bindinger. Det kommercielle produkt er en hvid, snedækket masse med en densitet på 2,28–2,31 g/cm3, et sublimeringspunkt på 358 liter -362 liter C og et smeltepunkt på 420 liter C. Den indeholder hovedsageligt den krystallinske sekskantede modifikation (h-form) med en blanding af den amorfe modifikation. Sammensætningen af H-formen er P4O10; de to resterende krystallinske modifikationer, hvis strukturer er polymere, er ikke blevet grundigt undersøgt.

Phosphorsyreanhydrid udviser en stærk dehydrerende virkning, som gør det muligt at fjerne ikke kun adsorberet vand, men også krystallisationsvand og endda vand af forfatning. Forbindelsen opløses i vand med frigivelse af varme, der danner polymere phosphorsyrer (cyklisk og lineær); med en tilstrækkelig stor mængde vand dannes orthophosphorsyre til sidst. Fosforanhydrid reagerer med basisk ilt for at give fosfater, med halogenider for at give ilthalider og med metaller for at give en blanding af fosfater og fosfider; det reagerer frit med alle organiske stoffer, der er basale i karakter. Fosforanhydrid reagerer med tør og fugtig ammoniak til dannelse af ammoniumphosphater, som indeholder P—NH—p—bindinger ud over P—O-P-bindinger. Lys får P4O10 til at lyse.

i industrien produceres P4O10 ved at brænde elementært fosfor i et overskud af tør luft med efterfølgende kondensering af det faste produkt fra dampen. Sublimering bruges til at fjerne urenheder (fosforsyrer). Fosforanhydrid i Damp-eller røgform tørrer slimhinden og inducerer hoste, astma, lungeødem og hudforbrændinger; sikkerhedsforskrifter skal derfor overholdes.

Fosforanhydrid bruges til at fjerne vand fra gasser og væsker (dem, der ikke reagerer med P4O10). I organisk og uorganisk syntese tjener det som et kondenserende middel, og det bruges undertiden som en bestanddel af fosfatglas og som en katalysator.Fosforanhydrid, P4o6 (P2O3), er et farveløst, flokkulent stof med en monoklinisk krystalstruktur, en densitet på 2,135 g/cm3, et smeltepunkt på 23,8 liter C og et kogepunkt på 175,4 liter C; det er opløseligt i carbondisulfid og Bensen. Opløsningen af P4O6 i koldt vand giver fosforsyre, H3PO3; i varmt vand dannes elementært fosfor, phosphin, phosphorsyre og andre forbindelser. Ved opvarmning over 210 liter C dissocieres phosphortriokte til PO2 og rødt phosphor. Forbindelsen iltes let med luft til pentoklen. Trioksen opnås ved iltning af fosfor under forhold, hvor luftmængden er begrænset. Phosphortriokse anvendes i vid udstrækning i organisk syntese.Fosfortetroksid, (PO2) n, er et flokkulent hvidt pulver, der danner skinnende krystaller efter sublimering; dens densitet er 2,54 g/cm3 ved 22,6 liter C. Data er opnået på den polymere struktur af tetroksidet. Fosfortetroksid er frit opløseligt i vand, med hvilket det interagerer for at danne hovedsageligt H3PO3 og kondenserede polyphosphorsyrer såvel som en lille mængde PH3. Ligesom trioksen kan den opnås ved at brænde fosfor ved en lav temperatur med en begrænset mængde luft. Det kan også opnås ved opvarmning af P4O6 i et forseglet rør ved 250 liter C med efterfølgende oprensning.