motion – og koldinduceret astma

motion-og koldinduceret astma er almindeligt anerkendte luftvejssygdomme. Det astmatiske respons inkluderer flere faktorer, der bidrager til indsnævring af luftvejene og dermed øget luftvejsresistens. Disse omfatter luftvejs glat muskel sammentrækning, slim ophobning, og bronkial vaskulær overbelastning samt epitelskader og vaskulær lækage. Etiologien for disse lidelser er nonantigenisk. Den primære stimulus er sandsynligvis en kombination af luftvejskøling og tørring (hvilket fører til hypertonicitet af luftvejsforingsvæske). Symptomer forekommer generelt ikke i selve stimuleringsperioden (f.eks. Denne beskyttelse kan delvis skyldes øgede catecholaminniveauer under træning. Den tidlige fase respons, der forekommer 5 til 15 min poststimulus, kan medieres gennem en kombination af (A) direkte påvirkninger, (b) vagale reflekser udløst af luftvejssensoriske receptorer eller (c) reaktioner på mediatorfrigivelse. Spontan genopretning sker inden for 30 minutter til 2 timer. 1 til 2 timer, hvor reaktioner på yderligere stimuli dæmpes. Dette kan skyldes udtømning af histamin og andre mediatorer. Også prostaglandinfrigivelse (medieret via LTD4, som frigives under træning) hæmmer yderligere indsnævring af luftvejene. En sen fase respons er rapporteret 4 til 10 timer poststimulus hos nogle patienter. Disse reaktioner ledsages af en anden frigivelse af histamin og andre mediatorer, der forårsager inflammatoriske reaktioner og epitelskader. Imidlertid diskuteres træningsafhængigheden af dette svar.