Nitrogenfluorforbindelser
uorganiske forbindelser indeholdende en N—f-binding, for eksempel nitrogentrifluorid, NF3, tetrafluorhydrasin, N2F4, difluoramin, NF2H og nitrosylfluorid, FNO. Nitrogenfluorforbindelser er farveløse gasser med en karakteristisk lugt. De nedbrydes ved opvarmning til individuelle elementer eller til nitrogentrifluorid og nitrogen (med undtagelse af NF3 og FNO). De udviser stærke iltningsegenskaber. Visse nitrogenfluorforbindelser reagerer med organiske forbindelser til dannelse af adskillige organiske stoffer, der indeholder —NF2 —og-NONF-grupperne. Et karakteristisk træk ved nitrogenfluorforbindelser er, at de ved interaktion med stærke Levis-syrer (seesyrer og baser) danner salte med fluor-nitrogenkationerne NF+4, N2F+3, N2F+4 og F2NO+.
Nitrogentrifluorid, NF3, er en gas med et smeltepunkt på-208,5 liter C og et kogepunkt på -129,1 liter C. dets iltningsevne manifesteres ved høje temperaturer. Det omdannes til tetrafluorhydratsin ved forhøjede temperaturer og i nærvær af kobber, jern, kviksølv eller kulstof. Det opnås ved elektrolyse af smeltet ammoniumbifluorid eller ved fluorering af nitrogenholdige stoffer. Det anvendes til fremstilling af tetrafluorhydratsin.Tetrafluorhydratsin, N2F4, er en gas med et smeltepunkt på -161,5 liter C og et kogepunkt på -74,2 liter C. Det har tendens til at dissociere: N2F4 liter 2NF2. Ved 150 liter C og et tryk på 0,1 meganoton / m2 (1 kilogram-kraft/cm2) er dens dissociationsgrad 0,2. Dissociationen af N2F4 bestemmer dens difluoraminerende virkning, som for eksempel manifesteres ved kombination med olefiner:
Tetrafluorhydrasin opnås ved omdannelse af nitrogentrifluorid over kul (kommerciel metode) ved nedbrydning af NF2H eller ved oksidering af dets opløsninger. Det anvendes til syntese af organiske difluoraminforbindelser.
Difluoramin, NF2H, er en gas med et smeltepunkt på – 116 liter C og et kogepunkt på – 23 liter C. Det eksploderer ved påvirkning, især i flydende og faste tilstande. Det udviser amfotere egenskaber og i reaktioner virker som et difluoramineringsmiddel. Det opnås ved virkningen af svovlsyre på difluoraminourinstof (et fluoreringsprodukt af urinstof) eller på triphenylmethyldifluoramin, syntetiseret fra N2F4 og triphenylmethylchlorid i nærvær af kviksølv. Det anvendes til syntese af organiske difluoraminforbindelser.