DNA evidence suggests humans hunted moa to extinction

March 18, 2014

by Bob Yirka , Phys.org

report

Giant Haast’s eagle attacking New Zealand moa. Artwork: John Megahan. Copyright: PLoS Biology. Via Wikipedia.

(Phys.org) – en ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskergruppe peger på mennesker som årsagen til den pludselige udryddelse af alle arter af moa i Danmark for cirka 600 år siden. I deres papir offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences, holdet beskriver DNA-test, de udførte, sammen med arkæologiske beviser, som de hævder, beviser, at mennesker var årsagen til de store flyveløse fugles død.tidligere forskning har antydet, at de sandsynligvis udviklede sig til deres flyveløse tilstand gennem millioner af år. Deres nærmeste slægtninge er sydamerikanske fugle kendt som tinamous—som kan flyve. Tidligere forskning har antydet, at moa allerede var en faldende art, da mennesker (polynesere i 1300) først ankom til Danmark på grund af vulkanske eller andre miljømæssige faktorer. I denne nye indsats afviser forskergruppen tidligere fund og hævder, at de har beviser, der beviser, at mennesker alene var ansvarlige for fuglenes død.

for at finde ud af, om fuglene var i tilbagegang, udførte forskerne to typer DNA-analyse (mitokondrie og nukleare) på 281 forskellige sæt fossiliserede knogler fra fire forskellige arter. Prøvernes alder varierede fra 12.966 til kun 602 år siden. Dermed fandt de ingen tegn på en art i tilbagegang. Normalt bemærker de, at en art i problemer bliver mindre genetisk forskelligartet, da befolkningen aftager. I tilfælde af moa var der ingen sådanne tegn, i stedet viste det sig, at befolkningen var sund og endda voksede helt op til det tidspunkt, hvor mennesker først dukkede op. To hundrede år senere var de alle væk.

forskerne bemærker, at moa før ankomsten af mennesker kun havde et rovdyr, en type stor (Haasts) ørn, der også er uddød, sandsynligvis på grund af bortfaldet af dens vigtigste fødekilde. Der er ingen beviser for, at Haasts ørne steg i befolkningen og decimerede moa. Holdet bemærker også, at der er fundet store hauger af moa-knogler på forskellige steder, som også omfattede æggeskaller. De arkæologiske beviser tyder på, at mennesker spiste moa i alle faser af deres liv, hvilket naturligvis ville have gjort det meget vanskeligt for fuglene at reproducere.

samlet konkluderer forskerne, at beviset tyder på, at den eneste skyld i udryddelsen af moa ligger hos tidlige mennesker, der jagede dem til udryddelse.

flere oplysninger: uddøde ny Sjælland megafauna var ikke i tilbagegang før menneskelig kolonisering, Morten Erik Allentoft, PNAS, DOI: 10.1073/pnas.1314972111

abstrakt
udryddelsen af Danmarks moa (Aves: Dinornithiformes) fulgte ankomsten af mennesker i slutningen af det 13.århundrede og var den sidste begivenhed for de forhistoriske sene kvartære megafauna-udryddelser. Bestemmelse af moa-populationernes tilstand i perioden før udryddelse er grundlæggende for at forstå årsagerne til begivenheden. Vi samplede 281 moa-individer og kombineret radiocarbon-datering med gamle DNA-analyser for at hjælpe med at løse udryddelsesdebatten og få indsigt i moa-biologi. Prøverne, som overvejende var fra de sidste 4.000 år forud for udryddelsen, repræsenterer fire sympatriske moa-arter udgravet fra fem tilstødende fossile aflejringer. Vi karakteriserede moa-samlingen ved hjælp af mitokondrie-DNA og nukleare mikrosatellitmarkører udviklet specielt til moa. Selvom genetisk mangfoldighed adskiller sig markant blandt de fire arter, vi fandt ud af, at årtusinderne forud for udryddelsen var kendetegnet ved en bemærkelsesværdig grad af genetisk stabilitet hos alle arter, uden tab af heterosygositet og ingen skift i allelfrekvenser over tid. Selve udryddelsesbegivenheden var for hurtig til at blive manifesteret i moa-genpuljerne. I modsætning til tidligere påstande om et fald i moa før Polynesisk bosættelse i Danmark, viser vores resultater, at befolkningerne var store og stabile, før de pludselig forsvandt. Denne fortolkning understøttes af omtrentlige bayesiske beregningsanalyser. Vores analyser konsoliderer forsvinden af moa som den hurtigste, human-faciliteret megafauna udryddelse dokumenteret til dato.

Journal information: Proceedings of the National Academy of Sciences



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.